Havde man harmonikaer i 1864?

IN DANISH – Bølgerne har gået højt om Ole Bornedals serie ”1864”, der er bygget op omkring de voldsomme og tragiske begivenheder på Dybbøl Banke, hvor de preussiske styrker overmandede de danske. Resultatet af krigen blev, at Danmark måtte give afkald på Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Selvom der ikke er lagt skjul på, at serien er fiktion, så har dens historiske korrekthed i den grad været til debat. Men samtidig giver ”1864” en anledning til at dykke ned i de historiske kilder, så man på den måde kan finde ud af, hvad der i virkeligheden skete.

Vi har kigget nærmere på scenen fra 2. afsnit, hvor vi kommer indenfor til et høstbal i Svanninge Bakker på Fyn.

”De store harmonikaer, som vi kender i dag, eksisterede ikke i 1864,” siger Jørgen Dickmeiss. Han spiller violin i blandt andet Svøbsk og Tumult, og så var han med som musiker i ”1864”. Her gav han den som violin-spillemand ved høstballet.

”Fra mit synspunkt som folkemusiker er det lidt sjovt, at man i serien har gjort rigtig meget ud af, at geværerne og sølvknapperne skal ligne noget fra 1864, men at man ikke har været konsekvent med hensyn til instrumenterne.”

Jørgen Dickmeiss er helt på det rene med, at serien som fiktion har et andet mål end at beskrive tiden historisk korrekt.

”Jeg var med som den eneste folkemusiker. Ellers var det det regimentsmusikere og musikere med rytmisk og klassisk baggrund. De mange blæsere fik musikken til at lyde lidt som militærmusik, og det synes jeg fungerer rigtigt godt,” siger Jørgen Dickmeiss, og fortsætter:

”Jeg har set alle afsnittene og er blevet godt underholdt. Jeg synes, det er fantastisk, at der blev plads til 15 minutters spillemandsmusik som underlægning i serien i dansk primetime-tv en søndag aften. Det var også sjovt for mig, at flere af kollegaerne genkendte mig på spillet, før de så mig dukke frem på skærmen.”

Ifølge Anders Chr. Christensen, der er arkivar på Dansk Folkemindesamling, var det ikke usandsynligt, at der rent faktisk havde været blæsere med i et balorkester i 1864 på Fyn.

”På Fyn var der mange klarinetblæsere, og i løbet af 1800-tallet kom mange trompeter og basuner til,” fortæller han. ”Men det ville typisk have været to violiner – en første- og en anden-violin og måske en cello, man ville kunne opleve i et orkester til et høstbal.”

Anders Christensen afviser også, at man dengang havde kromatiske harmonikaer som dem, vi kender i dag.

”Derimod var der diatoniske harmonikaer. De var ret primitive, men optil midten af 1800-tallet stadig meget kostbare. Herefter begyndte man at masseproducere diatoniske harmonikaer, og især en-raderen blev taget op af folk, da den blev langt billigere,” siger han.

I scenen fra høstballet ses brødrene Laust og Peter danse glade rundt med veninden Inge, men ifølge Anders Christensen ville det være ret utænkeligt, at man dansede rundt på den måde uden system.

”Det ville have været meget mere struktureret,” fortæller han. ”Det man mest dansede på Fyn omkring 1864 var runddanse (pardanse) som vals, hopsa, mazurkaer og en række danse, der var tilknyttet Fyn. Men det kunne også være en ottemandsdans, der var kendt i det meste af landet, men som på Fyn blev til den berlinske kontradans.”