We want to see you play your own local folk melody!

Hello friends!

We just had an idea! We want to collect as many videos of our friends – you guys – from around the world playing their own local folk melodies. The idea is to collect all these video and add them to a RETHINK Folk Music YouTube playlist, so we’ll have all of you playing together in the playlist. It doesn’t matter at what level you play your instrument. The most important thing is that you want to play something for us, and that you can record a video with your phone, computer or camera.

Later we will challenge the participants and ask them to play and record one of the other melodies in the playlist…!

If you want to participate, then please send a video-file to us (you can use Dropbox or WeTransfer) to our e-mail: rethinkfolkmusic@gmail.com – The deadline is November 1st.

We’d love to have you involved in this, and create a big and beautiful playlists with folk musicians from all over the world playing their own local folk melodies!

Best of luck and we look forward to receiving your videos.

Snævar and Jens-Ulrik // RETHINK Folk Music

Two Joker Melodies chosen for another spin in the wheel!

The votes have been cast, and we can now announce two winners!

The Joker Melody from Hammerfest performed by students from Silkeborg will travel halfway through the wheel from Wroclaw to its original home in Hammerfest: Wroclaw -> Cesis -> Bretagne -> Verdal -> Skanderborg -> Hammerfest

The Joker Melody from Umeå performed by students from Wroclaw will travel the other way around the wheel from Silkeborg to its original home in Umeå: Silkeborg -> Riga -> Aarhus -> Ås -> Umeå

All the cities working with RETHINK Folk Music will be re-arranging and interpreting the melodies again, and finally recording a version before sending it to the next city in the wheel.

We’re very excited to hear the results!

 

RETHINKFolk Music og FolkAMOK gentænker spillemandsballet

Kom til et vaskeægte spillemandsbal med Mads Hansens Kapel

Vi kender det alle sammen; koncerter hvor de vildeste udskejelser blandt publikum er at vippe med foden og at sippe af øllet. Men under Aarhus Festuge kan du opleve hvordan folkemusikken kan tryllebinde dig og andre i salen på hænder og fødder. Det traditionsrige spillemandsbal genoplives, og Mads Hansens Kapel spiller op til bal. Orkesteret er et ungt, nyudsprunget balorkester forankret i den danske instrumentaltradition. De har en gennemgribende og omfattende forståelse af den danske spillemandstradition. De forskellige medlemmer har fra barnsben færdedes i danseforeninger og tidligt lærte de at spille til dans. Efter koncerten går det hele op i en højere enhed med fri folkemusik-jam og folkedans!

Forinden dørene åbnes for offentligheden har REHINK Folk Music og FOLKAMOK inviteret gymnasieklasser til at være en del af en workshop om eftermiddagen. Her får eleverne undervisning i både folkemusik og folkedans, og et indblik i de traditioner og fortællinger, som her hører til.

Arrangementet foregår i A-huset ved Godsbanen, og er en del af Inversus Festival og er et samarbejde mellem RETHINK Folk Music, FolkAMOK og Inversus Festival. Se begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/1068449616583596/

(In Danish) Mystisk kæmpeviolin på museet Gl. Rye Mølle

Vores kæmpeviolin er nu blevet installeret på Gammel Rye. Mølle!

Læs mere om installationen samt et interview med vores projektleder Jens-Ulrik Kleemeyer i lokalavisen via dette link.

Dette er begyndelsen på violinens tur rundt omkring i Region Midt. Vi er spændt på at få de regionens lokale folkemelodier frem via violinen!

Thank you for an amazing camp at Museum Silkeborg!

And that was it. It was a sad goodbye last Friday, but we can look back on one amazing week at the beautiful and homely grounds of Museum Silkeborg. It was something very special, and we felt that each and everyone of you guys were a big part of making the camp what it was. Thank you! We will miss you, and we hope that we will see you all again very soon.

We’d like to thank all the students and the awesome teachers from Latvia, Poland, Norway and Denmark. Special thanks to Nikolaj Forskov, Maja Kjær Jakobsen, John Bæk, Thea Green from Urban Goods, Ethno Denmark, Museum Silkeborg and of course our beloved boys from BASCO! It was a true pleasure to work with you all, and it was amazing to see how you all inspired our students and gave them memories to think back to for a very long time.

We’ll be posting videos and photos on our Facebook page and on Instagram. Be sure to follow us there. Have a look at this cool production from the local TV-channel BURT who came to visit us at the camp.

Big love from the RETHINK Folk Music team!

RETHINK Folk Music tildeles de prestigefyldte Erasmus+ midler til kommende begivenheder

Internationale partnere og elever kan nu få fuld transportstøtte til RETHINK Folk Music’s begivenheder, hvoraf den første er en folkemusik-camp ved Museum Silkeborg.

Aarhus 2017-projektet RETHINK Folk Music er netop blevet tildelt midler fra EU- programmet for uddannelse, træning og sport; ERASMUS+. Projektet er blevet tildelt €91.475 ud af puljens samlede budget på €14,7 milliarder. RETHINK Folk Music kan dermed med glæde meddele projektets internationale partnere i Norge, Sverige, Letland, Polen og Frankrig at projektet nu råder over rundt regnet 680.000 kroner til transportstøtte til elever og lærere i projektet.

De internationale musik- og kulturskoler, som er en del af projektet, får nu nemmere ved at rejse til og fra Danmark for at tage del i projektets internationale stævner og sammenkomster med henblik på at lære mere om den lokale folkemusik, og samtidigt bidrage med eget lokalhistorisk materiale.

Projektleder for RETHINK Folk Music Jens-Ulrik Kleemeyer udtaler:

”At få del i EU’s midler til udvekslinger mellem unge vil betyde meget for RETHINK Folk Music-projektet. Vi kan nu arbejde for at skrue op for antallet af elever, der får oplevelser for livet med hjem i rygsækken. Udover at man får en større forståelse af uvante lokalkulturer, så giver det inspiration til at gentænke vores egne arbejdsmønstre. Der er rigtig meget læring, både for elever og lærere, i at møde hinanden til disse internationale stævner. Kvalitetsrig musikundervisning kan foregå på et utal af måder, og det er spændende at se andre metoder end man er vant til.

Folkemusikken er jo et universelt sprog, som vi mener skal behandles som et engagerende værktøj til at bringe os tættere sammen. Ved at bruge ungdomsudvekslinger som arbejdsform, ønsker vi samtidig at nedbryde de fordomme, der fx måtte være mellem os og vores nabolande omkring social ulighed, integration, uddannelse, etc. Vi har et motto i projektet: Jo bedre du kender din egen kultur, jo bedre kan du rumme andres.”

 

Folkemusik-camp ved Museum Silkeborg i august

Det første møde mellem de danske og internationale skoler, hvor Erasmus+ midlerne kan benyttes bliver i Silkeborg. Fra 1. til 5. august vil området ved Museum Silkeborg derfor se noget anderledes ud end normalt. Her vil musikskoleelever fra forskellige dele af Europa deltage i en fælles folkemusik-camp. Hele begivenheden munder ud i en stor offentlig fælleskoncert for alle interesserede. Denne camp vil fokusere på den historiske folkemusik på en ny, kreativ og inspirerende måde. Derfor foregår begivenheden ved Museum Silkeborg, som ligger tæt på både skov og Gudenåen.
Alsidigt og spændende program

De fem dages program i Silkeborg vil bl.a. byde på undervisning af gæsteinstruktorer som Nikolaj Forskov, Maja Kjær Jakobsen og Ethno DK, som medbringer fire musikelever fra Palæstina. Der vil være debatter, musik og dans samt forskellige workshops med dygtige folkemusikere. De unge herrer i den velkendte folkemusikgruppe Basco bliver campens hovedinstruktører. Under campen vil der være fokus på musisk læring i større grupper, hvor alle deltagerne spiller sammen på én gang med instruktørerne.Sammen med Basco vil alle deltagerne optræde til den afsluttende fælleskoncert d. 5. august klokken 14.00. Koncerten er åben for alle nysgerrige.

Stor artikel om RETHINK Folk Music i DAMUSA

IN DANISH – Forleden udgav DAMUSA (Dansk Musikskolesammenslutning) en omfattende artikel om RETHINK Folk Music. DAMUSA’s udsendte, Filip Graugaard Esmarch, besøgte blandt andet Ridehuset i uge 16, da RETHINK Folk Music indtog scenen. Første melodi var en “Forkert Hamborger” fra Skanderborg-egnen:

“Dansemelodien udfoldes i forskellige variationer. Pludselig bliver musikken påfaldende vaklende og truer nærmest med at falde i søvn. Det illustreres fysisk af musikerne, som til sidst er på nippet til at falde af stolene. I sidste variation er der dog igen styr på sagerne, og dansen går raskere end før.

Grundidéen til det spøjse og velfungerende musikalske arrangement stammer fra 11-årige Andreas. Det afslører hans kammerat og medmusikant, 12-årige Harald, da vi bagefter hilser på de to dygtige violinelever.

”Jeg tænkte det som en historie, hvor folk først går til bal, og så får de drukket alt for meget, så de bliver de fulde – men så tager de det alligevel seriøst til sidst,” forklarer Andreas.

De har begge spillet violin i omkring syv år, primært med en klassisk tilgang. Men i det særlige folkband omfatter besætningen ud over violinerne normalt også en kontrabas, en saxofon og en klarinet. Her har Andreas og Harald mødt en helt anden måde at arbejde med det musikalske materiale på.

”Vi tager en sang og lærer den, og så begynder vi at lave et arrangement til den. Vi begynder også at ændre på sangen og sådan noget,” lyder det fra Harald.

”Ja, vi kommer selv med idéerne. Det er skægt – og vi får hygget os,” supplerer Andreas.”

Læs hele artiklen med både elever, museumsdirektør Lene Høst-Madsen, projektchef Julie Heebøll Clausen og projektleder Jens-Ulrik Kleemeyer her:
http://damusa.dk/fra-musikarkaeologi-til-europaeisk-udveksling/

Interview med initiativtager Julie Heebøll Clausen

IN DANISH – Overalt på lokale museer og egnsarkiver ligger der spor fra den danske traditionsmusik. Gamle lydoptagelser, gulnede noder og sangtekster. Med RETHINK Folk Music får disse nyt liv, når musik- og kulturskoleelever går på jagt i arkiverne.

Leder på Skanderborg Kulturskole, Julie Heebøll Clausen, er initiativtager til RETHINK Folk Music, og hun har i mange år arbejdet med folkemusik – både pædagogisk og som udøvende musiker. For hende handler det om at gøre eleverne opmærksomme på deres musikalske og kulturelle baggrund.

– De skal være musikarkæologer i deres egen baghave, fortæller hun, og fortsætter:

– Eleverne skal sendes ned på det lokale museum eller egnsarkiv og prøve at finde nogle gamle nodebøger, finde melodier derfra, arrangere dem, spille dem og få en forståelse for, hvad er det egentlig for en musik, der har været i Danmark tidligere.

Der er indtil videre musik- og kulturskoler fra syv kommuner i Region Midtjylland med i samarbejdet, og det er tanken, at eleverne kan udveksle deres lokale melodier og sange med hinanden, ligesom der også på sigt er et internationalt perspektiv, hvor melodier udveksles på tværs af landegrænser.

– Hvis man finder en interessant melodi i Viborg, kan man sende den til Skanderborg og sige ‘hvad kunne I forstille jer at gøre ved denne melodi? Hvordan vil I arrangere den og hvordan vil I arbejde med den?’ Vi er i gang med at få et nordisk og et europæisk perspektiv med, så man har lignende samarbejder mellem skoler og museer i andre lande, og så kan man så sende melodien dertil og sige ‘hvad kan I gøre ved den?’ eller ‘Har I noget, der ligner?’ forklarer Julie Heebøll Clausen.

Indtil videre løber RETHINK Folk Music til 2017, hvor Aarhus bliver europæisk kulturhovedstad. I den periode vil der være en række events, stævner, koncerter og camps. For Julie Heebøll Clausen er det vigtigt, at projektet ikke bare slutter i 2017.

– Det overordnede formål med det er at løfte folkemusikken i Region Midtjylland og sandsynligvis også udover regionens grænser. At prøve at give nogle redskaber til hvordan kan man arbejde med folkemusik på musikskolerne, og hvordan kan man arbejde på tværs af musikskoler og museer, fortæller hun.

Der skal laves guidelines til, hvordan man kan arbejde med det traditionelle materiale, og til hvordan man kan arbejde med camps og udvekslinger. I følge Julie Heebøll Clausen får man på den måde en større bevidsthed om, at den traditionsmusik, der ligger rundt omkring på museer og lokalarkiver, kan bruges.

– Vi har museer, der bevarer, udvikler og formidler vores materielle kulturarv – fx stenøkser og hestekærrer. Det er en del af vores identitet. Det er en del af det at være menneske. Så mener vi, at man også skal bearbejde den immaterielle kulturarv – altså musikken, som man selvfølgelig ikke ved, hvordan har lydt. De ældste optagelser, man har, er fra omkring 1900-1905, så alt hvad der ligger bagud, det er jo gætterier ud fra nodebøger og beskrivelser. Men det er stadig en del af vores kulturarv, siger Julie Heebøll Clausen.

RETHINK Folk Music er et samarbejde mellem musik- og kulturskoler i Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Herning, Struer og Holstebro kommuner. Projektet løber frem til 2017, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad.
RETHINK Folk Music er støttet af Fonden Aarhus 2017 og ROSA-Folk.

Se et uddrag af interviewet her:
https://www.youtube.com/watch?v=rLtaUZXEuE0 

11. udgave af Katten i Sækken på www.radiofolk.dk kan du lytte til et længere indslag om RETHINK Folk Music-projektet.

Havde man harmonikaer i 1864?

IN DANISH – Bølgerne har gået højt om Ole Bornedals serie ”1864”, der er bygget op omkring de voldsomme og tragiske begivenheder på Dybbøl Banke, hvor de preussiske styrker overmandede de danske. Resultatet af krigen blev, at Danmark måtte give afkald på Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Selvom der ikke er lagt skjul på, at serien er fiktion, så har dens historiske korrekthed i den grad været til debat. Men samtidig giver ”1864” en anledning til at dykke ned i de historiske kilder, så man på den måde kan finde ud af, hvad der i virkeligheden skete.

Vi har kigget nærmere på scenen fra 2. afsnit, hvor vi kommer indenfor til et høstbal i Svanninge Bakker på Fyn.

”De store harmonikaer, som vi kender i dag, eksisterede ikke i 1864,” siger Jørgen Dickmeiss. Han spiller violin i blandt andet Svøbsk og Tumult, og så var han med som musiker i ”1864”. Her gav han den som violin-spillemand ved høstballet.

”Fra mit synspunkt som folkemusiker er det lidt sjovt, at man i serien har gjort rigtig meget ud af, at geværerne og sølvknapperne skal ligne noget fra 1864, men at man ikke har været konsekvent med hensyn til instrumenterne.”

Jørgen Dickmeiss er helt på det rene med, at serien som fiktion har et andet mål end at beskrive tiden historisk korrekt.

”Jeg var med som den eneste folkemusiker. Ellers var det det regimentsmusikere og musikere med rytmisk og klassisk baggrund. De mange blæsere fik musikken til at lyde lidt som militærmusik, og det synes jeg fungerer rigtigt godt,” siger Jørgen Dickmeiss, og fortsætter:

”Jeg har set alle afsnittene og er blevet godt underholdt. Jeg synes, det er fantastisk, at der blev plads til 15 minutters spillemandsmusik som underlægning i serien i dansk primetime-tv en søndag aften. Det var også sjovt for mig, at flere af kollegaerne genkendte mig på spillet, før de så mig dukke frem på skærmen.”

Ifølge Anders Chr. Christensen, der er arkivar på Dansk Folkemindesamling, var det ikke usandsynligt, at der rent faktisk havde været blæsere med i et balorkester i 1864 på Fyn.

”På Fyn var der mange klarinetblæsere, og i løbet af 1800-tallet kom mange trompeter og basuner til,” fortæller han. ”Men det ville typisk have været to violiner – en første- og en anden-violin og måske en cello, man ville kunne opleve i et orkester til et høstbal.”

Anders Christensen afviser også, at man dengang havde kromatiske harmonikaer som dem, vi kender i dag.

”Derimod var der diatoniske harmonikaer. De var ret primitive, men optil midten af 1800-tallet stadig meget kostbare. Herefter begyndte man at masseproducere diatoniske harmonikaer, og især en-raderen blev taget op af folk, da den blev langt billigere,” siger han.

I scenen fra høstballet ses brødrene Laust og Peter danse glade rundt med veninden Inge, men ifølge Anders Christensen ville det være ret utænkeligt, at man dansede rundt på den måde uden system.

”Det ville have været meget mere struktureret,” fortæller han. ”Det man mest dansede på Fyn omkring 1864 var runddanse (pardanse) som vals, hopsa, mazurkaer og en række danse, der var tilknyttet Fyn. Men det kunne også være en ottemandsdans, der var kendt i det meste af landet, men som på Fyn blev til den berlinske kontradans.”